Artikler og inspiration

Vælg de perfekte bryllupsblomster

Et must-have til brylluppet

Intet bryllup uden bryllupsblomster. Uanset årstid er det smukt
og romantisk med masser af bryllupsblomster både i kirken og til
selve festen. Bryllupsblomster kan indgå i alle dele af brylluppet,
ikke mindst i brudebuketten og som gommens knaphulsblomst. Her på
siden kan du finde inspiration til, hvordan du vælger de helt
rigtige bryllupsblomster til årstiden og bedst muligt får dem
integreret i den store dag.

Vælg årstiden bryllupsblomster

Når I skal beslutte jer for, hvilke bryllupsblomster der skal
dominere til jeres fest, er det en god idé at tage udgangspunkt i
årstidens blomster. Ved at vælge bryllupsblomster i henhold til
sæsonen, opnår I ikke alene flottere og billigere blomster, I
skaber også en gennemført harmoni med vejret, tidspunktet og
årstidens traditioner. Spørg din blomsterhandler til råds om,
hvilke bryllupsblomster, der passer til netop jeres bryllup eller
lad jer inspirere af nedenstående.

Bryllupsblomster til forår

Holder I vielse om foråret, kan I vælge bryllupsblomster såsom
hyacinter, syrener, tulipaner, ranunkler, magnolier, krokus eller
stedmoderblomster. Det er også flot med afskårne grene med knopper,
grønne blade og blomster i forskellige farver. De afskårne grene
kan I lægge på bordet eller stille i store gulvvaser ved indgangen.
Forårsgrene kan også med fordel anvendes som bryllupsblomster i
kirken, da de fylder godt og nemt skaber et flot, duftende
helhedsindtryk.

Bryllupsblomster til efterår

Holder I bryllup, mens det er efterår, kan I også med fordel
anvende grene som bryllupsblomster. Grene med blade i gule, orange
og røde farver kan give et utroligt flot indtryk og skabe en
skov-agtig stemning i lokalet. Visne blade i smukke kulører kan
også anvendes som bryllupsblomster. Brug dem som bordpynt, fastgør
dem til bordkortet eller integrer dem i dekorationerne, eventuelt
med brug af oasis. Udover grene, kan I om efteråret gå efter
bryllupsblomster såsom lyng, solsikker, roser og hortensia. Sidst
men ikke mindst er efteråret rigt på bær i smukke kulører, som det
vil være flot at anvende i samklang med de øvrige bryllupsblomster.
Særligt rønnebær, hyben og brombær er velegnede. Måske kan I også
finde nogle kastanjer, agern eller noget flot, grønt mos.

Bryllupsblomster til sommer

Et sommerbryllup bør naturligvis også indeholde en stor mængde
duftende bryllupsblomster. På denne årstid er der et stort udvalg,
men forsøg så vidt muligt at beslutte jer for nogle enkelte
bryllupsblomster, så I skaber et harmonisk og enkelt udtryk. Gode
bryllupsblomster om sommeren kunne være pæoner, latyrus, valmuer
eller kornblomster. Også korn såsom hvede, havre og byg kan være
flot at anvende sammen med de øvrige bryllupsblomster. Ikke alene
afspejler de årstiden, de symboliserer også frugtbarhed og
velstand.

Bryllupsblomster til vinter

At man holder bryllup om vinteren bør ikke være en hindring for
at fylde lokalerne med smukke bryllupsblomster. Gennem alle
vintermånederne kan I købe smukke juleroser, amaryllis, snebær,
franske anemoner og visse arter tulipaner. I kombination med de
øvrige bryllupsblomster kan det også være flot at bruge forskellige
gransorter, som giver en flot kontrast og dejlig duft.

Du kan måske også lide...