Værd at vide om bryllup

Myterne

Det er stadig almindeligt at bære en myrtekrans sammen med
brudesløret. Nogle brude har myrteblade fæstnet til brudekjolen, og
hos andre hænger de som nogle dekorative ranker fra brudebuketten.
Myrter, der symboliserer jomfruelighed og kyskhed, var indviet til
kærlighedsgudinden Afrodite, hvilket også var tilfældet med
rosmarin, der er symbol på bestandighed. Både myrter og rosmarin er
blevet brugt i brudekranse.

Noget gammelt, noget nyt… Something old something new
something borrowed something blue – and a sixpence in your shoe

Dette vers har vi lært af englænderne, men udover at bruden her
i Danmark helst også skal have noget rødt på sig, fordi rødt værner
imod ondt, og fordi rødt er kærlighedens farve, kender vi til de
samme ting. Bruden er på vej ind i en ny epoke af sit liv, derfor
skal alt, hvad hun har på, være nyt på nær to ting. Hun skal nemlig
også have noget gammelt og noget lånt på sig. Den gamle ting skal
minde hende om hendes tidligere tilværelse, hvorimod den ting, hun
låner af en gerne lykkelig gift veninde repræsenterer den kreds,
hun fremover vil tilhøre. Endvidere skal hun bære noget blåt på
sig, fordi den blå farve syrnboliserer bestandighed i ægteskabet. I
dag sørger de fleste danske brude for at have et blåt strømpebånd
på. Og med en mønt i skoene vil hun ikke komme til at mangle
penge.

Du kan måske også lide...