Fra frøken til fru
Traditionen med at bære brudeslør under vielsen stammer fra den
tid, hvor kun ugifte piger havde løsthængende hår, mens gifte
kvinder skulle tildække deres hår.Et brudeslør indikerede således
overgangen fra frøken til fru og symboliserede, at kvinden var
trådt ind i en ny æra. I dag anvendes brudeslør primært til
kvinder, som bliver gift for første gang, og man har således
bevaret en del af den oprindelige skik omkring brudeslør, nemlig at
det symboliserer renhed og jomfruelighed.
Før skikken med brudeslør
Skikken med brudeslør kom til Danmark midt i 1800-tallet. De
først nedskrevne beretninger om brugen af brudeslør stammer fra
1814. Med kristendommen kom rosenkransen til. Denne skulle bæres
ovenpå brudens udslåede hår. Senere blev rosenkransen afløst af en
guldkrans, under påvirkning af hedenske traditioner. På landet bar
brudene brudeslør i form af tørrede blomster og kulørte bånd. Først
i slutningen af 1800-tallet begyndte også kvinderne på landet at
bære de traditionelle brudeslør under vielsen.
Det første brudeslør i Danmark
Det første dokumenterede brudeslør i Danmark blev præsenteret
ved Ludvig XIV’s hof. Her blev den hvide brudekjole introduceres og
med den det hvide brudeslør, eventuelt pyntet med en myrtekrans.
Skikken bredte sig efterhånden til hele landet, og brudeslør blev
mere og mere almindeligt, først i de højere klasser, siden hos den
almene befolkning. I begyndelsen var et brudeslør typisk
fremstillet af silkeflor, men det blev efterhånden afløst af tyl
med broderier.
Hvad symboliserer brudesløret?
Brudeslør har altid symboliseret renlighed og jomfruelighed.
Allerede hos de græske gudinder var brudeslør et tegn på
jomfruelige dyder. Hos romerne måtte brudeslør udelukkende bæres af
jomfruer. Med kristendommen blev betydningen af brudeslør bevaret.
Kirken fremhævede, at brudeslør var et billede på tugt og
blufærdighed, og derfor kun burde benyttes til dydige unge kvinder,
der skulle giftes for første gang.
Brudesløret rives itu
Det er tradition, at brudens brudeslør rives itu, så snart
parret har danset bryllupsdansen. Traditionen stammer fra dengang
konehuen og mandshatten symboliserede ny status og var en foræring
til både brud og brudgom på den store dag. Gæsterne rev brudesløret
itu og gav i stedet bruden hendes nye konehue på. Ifølge
traditionen gælder det om at rive et brudeslør i så mange stykker
som muligt. Jo flere stykker, jo mere lykke vil der tilfælde
bruden. De gæster som det lykkes at få fat i en flig af brudesløret
vil også høste en del af lykken.
Helbredende virkning
Hvis et brudeslør kommer til at slæbe hen over brudgommens
fødder, mens parret står foran alteret i gang med at blive viet,
betyder det, at kvinden kommer til at få magten i huset. Det mente
man i hvert fald dengang, de fleste traditioner omkring bryllup og
brudeslør har rod. Også efter selve brylluppet, bevarede et
brudeslør ifølge traditionerne en vis magi. Eksempelvis mente man,
at et brudeslør havde en helbredende virkning, hvis det blev lagt
på et sår eller et ømt sted på kroppen.
