Læs denne skønne beretning fra Ninas bryllupsdag. Hun har
levende beskrevet hvordan hendes bryllupsdag blev helt fantastisk
blandet andet på grund af en galant chauffør!
Vågner til lyden af fuglekvidder. Ser på klokken og ved, at jeg
hellere må sove videre for at være helt klar til den store dag. Det
er alt for tidligt, klokken er kun 04.26. Men jeg er så spændt og
kan ikke falde i søvn igen, selvom jeg prøver. Endelig er det tid
til at stå op. Himlen er vidunderlig blå og solen skinner om kap
med mig idag. For endelig er dagen kommet, hvor vi giver hinanden
vores “ja” i kirken.
Jeg kommer i tanke om den søde sms, jeg modtog fra min eneste
ene, inden jeg faldt i søvn, da en ny sms tikker ind. Med et smil
på læben læser jeg beskeden fra min kommende svigerinde; ” Husk at
nyd hver eneste sekund idag – dagen går så hurtigt”
Min veninde har sovet hos mig i nat og skal hjælpe mig med at
gøre mig klar. Min bror som skal føre mig op ad gulvet og hans ven
kommer snart med dejlig morgenmad og skal også gøre sig klar sammen
med os. Alle sidder vi og hygger over morgenmaden, alt i mens
sommerfuglene vrimler rundt i maven på mig. Hvor mange piger har
ikke drømt om denne dag? Dagen hvor man får sin prins, den store
kærlighed og er prinsesse for en dag!
Mens jeg får ordnet hår, gør de andre sig klar og langtsomt
gennemgår vi alle en smuk forvandling. Jeg kommer i tanke om sms’en
fra tidligere…Jeg husker at nyde hvert eneste sekund…nøjagtig
som min svigerinde skrev.
Pludselig bli’r jeg lidt bekymret for om vi når det til tiden,
jeg skal jo have kjolen på og det hele skal rettes til. Sløret er
allerede sat sammen med håret og vi får taget et par sjove billeder
sammen kun iført ganske lidt tøj, slør og slips. Vi griner så alle
sommerfuglene atter vrimler rundt i min mave.
Da vi alle er klar, gør min bror tegn til at vi skal gå. Vi får
forsigtigt “klemt” mig ud af hoveddøren og ned at de få trappetrin
som fører op til huset. Solen møder mit ansigt og vinden er dejlig
lun. Ude på vejen står den flotteste hvide veteranbil og ved siden
af, står en pæn moden herre i det fineste hvide dress med
guldknapper, hvide handsker og hat. Hans smil møder mit og vi
hilser pænt på hinanden. Inden længe begynder vi alle at grine
igen, da jeg skal ind i bilen. Det er ikke det nemmeste når
brudekjolen fylder en del. Men vores chauffør får nemt mig ind at
sidde og endda så kjole og hår fortsat sidder som det skal. Han har
prøvet det før, det er der slet ingen tvivl om!
Med min bror og jeg på bagsædet og min veninde foran sammen med
chaufføren tøffer vi mod Søborg kirke. Nedad vores villavej møder
vi de første, der vinker til os mens de råber tillykke! Hele vejen
til Søborg kirke ser vi smilende folk der vinker og biler der
dytter. Vi når til Søborg i god tid og for ikke at komme til kirken
før tid tager vi en lille omvej. Præsten fortalte, at det med at
bruden skal komme et par minutter forsent, ikke er passende, man
kommer præcis, så gommen ikke skal stå og blive bekymret. Mens vi
kører omkring i rundkørslen tænker jeg hele tiden; “Bare bilen ikke
går i stå – jeg må ikke komme for sent.” Turen ned gennem
hovedgaden er skøn, solen skinner lige ned på os og jeg føler, at
vi bli’r omfavnet af dens varme stråler, jo længere vi kører. Da vi
når til kirken, ser vi et par gæster skynde sig ind. Langsomt men
sikkert kører chaufføren bilen frem til den røde løber som er lagt
ud mens han siger; ” Vi skal sørge for, at vi stopper hvor vi skal,
vi må ikke bakke bilen med bruden siddende indeni, det bringer
uheld. Den havde jeg aldrig hørt før. Jeg er dog dybt taknemmelig
for, at han ikke bakker men derimod stopper lige ud for den røde
løber. Kort efter står han ved min dør og begynder at hjælpe mig
ud. Han er så galant og lidt som en kærlig far, at jeg føler mig
som en hel prinsesse, idet jeg træder ned på den lille taburet som
han har sat frem.
På trappen står vores kvindelige præst og ta’r kærligt imod os
og med et smil og varme i øjnene siger hun; “Hvor er du smuk og
yndig og sikke et vidunderligt vejr!” efterfulgt af et kram. Selv
op ad trappen hjælper vores chauffør mig ind. Han løfter nænsomt
slæbet forsigtigt op. Indenfor overrækker han mig min smukke
brudebuket, jeg er så betaget af den – den er helt perfekt. Da vi
står i våbenhuset begynder min veninde at rette på kjolen og igen
er vores chauffør behjælpelig. Med hans milde væsen og hans helt
uovertruffende hjælpsomhed sidder han på hug sammen med min veninde
og bror for at rette på kjolen og underskørtet. Jeg tager mig selv
i at grine, for det er et syn for sig selv. Tre personer nærmest
ligger under min brudekjole. Jeg bryder simpelthen ud i et
grin.
Nu ringer kirkeklokkerne og kordegnen siger til mig; “Den slår
tre gange og så går dørene op.” Alt imens min bror og veninde farer
lidt forvirret op fra gulvet, sørger en fotograf for at få
foreviget vores øjeblik. Min veninde smutter lige så stille ind i
kirken og ned til min familie. Min bror virker mere nervøs end mig.
Jeg er bare meget spændt og glæder mig til at møde min elskede.Vi
smiler til hinanden mens kirkeklokkerne slår en sidste gang.
Dørene åbner og jeg ser en kirke fyldt med familie og venner.
Jeg føler igen, at jeg stråler om kap med solens stråler som falder
så smukt inde i kirken. Jeg husker igen …nyd hvert eneste
sekund… og deroppe står min udkårne og for pokker hvor ser han
godt ud! Det er så sandt at tiden bare flyver afsted… Efter vores
udvalgte salmer og varme ord fra præsten, er det tid til at knæle,
vi finder hinandens hånd og jeg bli’r med ét meget følelsesladet.
Vi giver hinanden vores “ja” og endelig sidder vi der, ved siden af
hinanden som mand og kone. Det er en dejlig følelse.
Jeg får med ét sommerfugle i maven igen, da jeg ser de 5 unge
mænd komme ind i kirken, iført hvidt tøj. De ligner næsten engle.
Endelig synger de. Synger for min udkårne og jeg kan se, at han
ikke helt ved, hvem der har arrangeret dette. Det er en kæmpe
oplevelse og det hele værd – de er så dygtige. Der er en helt
fantastisk stemning i hele i kirken.
Med hinanden i hånden og et kæmpe smil på læberne går vi lige så
stille ud af kirken til tonerne af “You’ll never walk alone” og en
æresport af skistave møder os udenfor. Hvilket syn – det er så
fantastisk! Der står mine veninder/ven og tager imod os. Det vil
jeg sent glemme.
Igen står vores chauffør klar og tager imod os. Han er så
opmærksom på os og er der den mindste olieplet eller andet der hvor
jeg træder sørger han for at min kjole ikke bliver beskidt. Han er
en ener…
Efter en million kram og lykønskning fra nær og fjern er det på
tide at køre afsted. Chaufføren hjælper os lige så fint ind igen
som første gang. Hvorefter han ønsker os hjerteligt tillykke og
skænker os et glas boblende champagne. Vi kører lykkelige afsted
med smilende og vinkende gæster omkring os.
Så er vi, der hvor vi skal have taget vores bryllupsbilleder.
Fotografen går straks igang med at opstille sit udstyr. Igen igen
står vores chauffør klar til at hjælpe os og jeg tænker ved mig
selv; “Han er helt unik!” Jeg tror aldrig, jeg har mødt en person
der er så engageret i sit job og mere til, end vores kære chauffør.
Her render han igen rundt og retter min kjole, kommer springende
med champagne og hjælper lige fotografen med at holde lidt
udstyr når det er nødvendigt…
Kære Jørgen – vores galante chauffør. Du er en
fantastisk person og du var en vidunderlig og skøn chauffør for os
til vores bryllup. Hvis jeg vidste hvem du er og hvor du bor ville
jeg fortælle dig vores eventyr og hvor meget du betød denne dag.
Tak for alt du gjorde. Kh. Nina
