Først byder værten, der i dag ikke nødvendigvis behøver at være
brudens far, gæsterne velkommen og udbringer en skål for
brudeparret. Hovedtalen, der også er den første, holdes af brudens
far. Hvis han ikke er til stede, holder brudens mor eller én af de
nærmeste slægtninge denne tale. Talen afsluttes med en skål for
brudeparret, hvor alle undtagen brudeparret rejser sig.
Brudgommen er den næste taler. Sådan var det ikke tidligere,
hvor han var den sidste. Hans tale er henvendt til bruden og især
til hendes familie. Den afsluttes med en skål til forældrene og det
hjem, hun forlader. Her behøver gæsterne ikke rejse sig, da det jo
ikke er brudeparrets skål. Dernæst følger forlovernes taler. Hvis
det er fædrene, der er forlovere, springes brudens far over, fordi
han jo allerede har talt. Derfor er det så brudgommens far, der
står for tur, og han skal efter traditionen tale for bruden. Hvis
bruden ønsker at holde tale, er det hendes tur nu, og herefter er
ordet frit.
Rækkefølgen af taler og sange følger nogenlunde de regler, der
gælder m.h.t. placeringen ved bordet. Jo tættere relationer man har
til brudeparret, des tidligere befinder man sig i talerækken. Det
samme gør sig i øvrigt også gældende m.h.t. den rækkefølge, som
sangene skal synges i. Hvis der er en toastmaster, vil han eller
hun sørge for, at taler og sange kommer i den rigtige rækkefølge.
Ellers er det en almindelig regel, at talerne bør vente til
hovedretten er budt første gang, og de fleste gæster mere eller
mindre har spist op. Man må heller ikke holde tale, hvis der netop
er serveret varm mad eller for den sags skyld koldt, hvis der
f.eks. er tale om is. Til gengæld må ingen af de øvrige gæster
spise, drikke eller snakke.
