Når bruden har fået sin brudekjole på, må hun ikke se brudgommen
førend i kirken. Ellers varsler det ulykke.
Brudgommen ankommer sammen med sin far eller sin forlover til
kirken mindst 20 min, før højtideligheden. I kirkens kor er der
placeret fire stole. To stole i højre side og to stole i venstre
side. Brudgommen, der på vej op ad kirkegulvet går på faders eller
forlovers højre side, sætter sig på stolen nærmest alteret i højre
side af koret. Faderen eller forloveren sætter sig på stolen ved
siden af.
Bruden ankommer til kirken med den person, der skal føre hende
op til brudgommen, tidsnok til, at hun præcist på klokkeslettet for
brylluppet kan træde ind i kirken. Bruden følges normalt af sin
far, men hvis han er død eller af én eller anden grund ikke kan
være til stede, overtager den ældste bror eller en anden mandlig
slægtning denne rolle. I det øjeblik dørene åbnes ind til kirken,
sætter orglet i med et forspil (præludium), bryllupsgæsterne rejser
sig, og bruden føres ind i kirken. Den person, der fører bruden,
skal have hende på sin venstre side.
Oppe i koret sætter bruden og den person, der har ført hende,
sig på stolene i venstre side. Bruden sidder nærmest alteret. Alle
sætter sig nu ned igen – uden man behøver at afvente orgelmusikkens
ophør. Når det er faderen eller et andet mandligt medlem af
familien, der skal føre bruden op, er det en reminiscens af, at et
bryllup endnu i første halvdel af det 19, århundrede var en aftale,
der blev indgået imellem to slægter.
Brudens far gav som repræsentant for sin slægt sin datter bort
og fik til gengæld en modgave. Selvom det blev kaldt for brudekøb,
var der dog ikke tale om, at det skulle opfattes som en
købekontrakt. Der var i stedet tale om, at bruden og hendes slægt
blev bundet til brudgommen og hans slægt, fordi de havde modtaget
hans gaver. Når bruden ankommer, kan brudgommen gå sin brud et par
skridt i møde, hilse på hende og hjælpe hende på plads.
